Sådan hjælper du dit unge menneske med at håndtere modgang
Mange børn og unge står i dag over for udfordringer, som kan føles overvældende.
I nogle tilfælde kræver det professionel hjælp at navigere disse vanskeligheder, men hvornår er det nødvendigt at involvere terapeuter og læger? Og hvornår kan vi som forældre støtte vores børn i at overvinde deres udfordringer ved at arbejde med deres tankemønstre?
Mange unge bærer på fastlåste overbevisninger, som begrænser deres livskvalitet.
Gennem samtale og refleksion kan vi hjælpe dem med at ændre deres syn på tingene, hvilket kan give dem den modstandskraft, der er nødvendig for at håndtere fremtidens udfordringer.
Sådan styrker du dit barns modstandskraft
Vi som forældre kan spille en aktiv rolle ved at udfordre de overbevisninger, som vores børn går rundt med.
Her får du nogle typiske eksempler:
Dit barn tænker/siger: Jeg kan ikke finde ud af at være social
-
Skyldes ofte dårlige erfaringer: Tidligere oplevelser med at føle sig udenfor eller misforstået kan få unge til at tro, at de ikke er gode til at være sammen med andre
-
Hjælp dem med ny overbevisning ”Jeg kan lære det”: Sociale færdigheder er ligesom enhver anden færdighed – noget, der kan trænes og forbedres. At øve sig i små skridt kan gøre en stor forskel
Dit barn mener at have ADHD, fordi det ikke kan koncentrere sig og tankerne flyver afsted
-
Troen skyldes evt. overbelastning: Med mange ting at jonglere mellem skole, fritidsaktiviteter, venner og sociale medier, kan hjernen nemt blive overbelastet, hvilket kan påvirke koncentrationen
-
En ændret tankegang vil være ”Alle har svært ved at fokusere til tider”: Det er normalt at opleve perioder med svigtende koncentration, især når man udfordret, mange gøremål eller overvældet.
Alle mine veninder/venner er glade og har ingen udfordringer ligesom mig
-
Dette skyldes muligvis manglende indsigt: Det kan være svært at vide, hvad andre virkelig går igennem og tænker, da mange unge ikke viser deres sårbare sider til hinanden
-
Få den unge til at indse, at "Jeg behøver ikke sammenligne mig med andre": Det er vigtigt at huske, at alles rejse er forskellig, og hvad man ser udefra, er ikke nødvendigvis hele sandheden
Jeg er den eneste i min omgangskreds, der er ensom
-
Dette baseres på sammenligning med andres liv: Når man ser sine venner sammen eller på sociale medier, kan det virke som om, de har masser af sociale relationer og ikke føler sig ensomme
-
Igennem en ændret tankegang vil den nye overbevisning være "Jeg er ikke alene om at føle mig ensom": Mange andre unge føler sig også ensomme, selvom de ikke viser det. Reflektér over, ”Hvordan kan jeg blive bedre til at indgå i et fællesskab”
Jeg er ikke så pæn og likeble som mine veninder/venner
-
Denne tanke baseres ofte på lavt selvværd: Når man ikke føler sig sikker på sig selv, er det let at tro, at man er mindre værd eller likable end andre
-
Hjælp til en ændret tankegang vil være "Jeg behøver ikke være perfekt": At acceptere sig selv, som man er, med de fejl og kvaliteter man har, kan skabe mere ægte og dybe relationer med andre.
Vær opmærksom på at unge nogle gange giver udtryk over for venner og bekendte at ”Mine forældre ser mig ikke”
-
Dette baserer de på manglende kommunikation: Når der ikke er en åben og lyttende dialog mellem forældre og børn, kan de føle, at de ikke bliver hørt, set eller forstået
-
Igennem en ændret tankegang hos de unge vil den nye overbevisning være "Jeg kan tage initiativ til at åbne op": At starte en samtale med forældrene om, hvordan man har det, kan være et skridt mod større forståelse
Hjælp med at ændre deres tankegang ved at være lyttende, nysgerrig og imødekommende uden at skulle/ville fikse noget.